Springer mod dårlig løber i slutspil i skak
I skak kan man have en dårlig løber.
Måske overraskende er en dårlig løber en løber, som står på samme farve som ens egne bønder. Man skulle måske tro, at en sådan løber jo er perfekt til at dække sine egne bønder, men den manglende bevægelsesfrihed på brættet betyder at en sådan løber er dårlig.
Et eksempel på et sådant slutspil med dårlig løber blev bl.a. beskrevet af Aron Nimzowitsch i “Mein System”, 1926.
Selvom der er materiel ligevægt, er der en klar gevinst for den part, der har den gode springer mod den dårlige løber:
Man ser i eksemplet, at sort lige så stille bliver tvunget tilbage, da den sorte løber ikke kan deltage aktivt i spillet, men blot forgæves forsøger at dække de to bønder.
Hvordan kommer man frem til det gunstige slutspil?
Det kan man selvfølgelig ikke selv bestemme 🙂
Men i flere åbninger i skak spiller man med den bagtanke, at det kunne være rart at komme ind i et sådant slutspil med springer mod dårlig løber.
F.eks. i en variant af fransk åbning (kaldet Tarrash Systemet) er det et tema:
Ovenstående træk er i øvrigt fra et almindeligt skakparti mellem Niels Danstrup og Anatoli Vaisser fra en hurtigturnering i Paris 1990 – partiet endte dog ikke i det gode slutspil 🙂
Se andre skak-sider:
- Opgave Mat i 2 træk.
- Endnu en opgave med Mat i 2 træk
- En hjælpemat-opgave i 2 træk. Fordringen “hjælpemat” forklares på siden.
Se også min hjemmeside om gode rejsefiduser
